torsdag den 1. oktober 2015

Pop-up-box til barnedåb

Det er jo altid en KÆMPE fornøjelse, når vores familie bliver udvidet. Senest med den skønneste lille gut Theodor. "Baby" kort er ellers ikke lige just min favorit, så tænkte at jeg ville prøve at bevæge mig væk fra de traditionelle pastel lyseblå farver, og i stedet går over i en mere "vintage-agtig" stil. 

 Barnevognen er lavet for laaaang tid siden på min big shot, og har ligget godt gemt af vejen indtil jeg lige snublede over den. Bamsen har jeg skåret på min Silhouette Cameo.
De små charms - helikopeter og sut - er købt på eBay. De små tags: firkant, oval scallop og lille oval er alle lavet med punch fra Stampin Up.

En lille bitte kuvert kunne der også blive plads til. I den kom der et par pengesedler, så håber vi de selv vil finde en lille ting til den skønne Theodor. :) Resin elefanten er også købt på eBay.

Baby har jeg heat embosset med den lækre Tim Holtz Distress Powder Vintage photo. Sommerfuglene fandt jeg i gemmerne. De er lavet med en punch. Jeg har givet dem et lille pift med en hjemmelavet mist bestående af Perfect Pearl og vand.

Theodor er stemplet med et rullestempel fra Stampin Up. Farven er sort Memento. Til baggrund har jeg brugt et ældre 30x30 ark med lokomotiver- kan dog ikke huske hvorfra det stammer. Kanterne er sværtet med Memento farven Sand.

Vi havde en rigtig hyggelig og festlig dag med hele familien! :)

4 kommentarer:

  1. Hvor er det er super fint pop-op kort!
    Og STORT tillykke med din blog. Den glæder jeg mig til at følge. Masser af krammere fra mig til dig, Anette :-)

    SvarSlet
  2. Stort tillykke med din fine blog. Det har du dæleme gjort godt :-)
    Og dit pop-op kort er virkelig flot. Den slags har jeg ikke turde kaste mig ud i endnu :D

    SvarSlet
  3. Mange TAK Søde Jette! ❤️😃

    SvarSlet